Portrætfoto | Portrætfotograf

 

Et godt portrætfoto er ikke bare et billede af dig, der skal noget mere til.

 

Gode portrætbilleder viser hvem der gemmer sig bag "huden", der skal med andre ord være noget sjæl, troværdighed og liv i øjnene.

 

Jeg elsker at arbejde med mennesker og få det bedste frem i dem, det ærlige smil og det rigtige glimt i øjet.

 

Det er selvfølgelig vigtigt, at vi får afdækket hvad dit portræt skal bruges til. Er det til et CV, LinkedIN eller lignende, skal det måske være af lidt mere business agtig karaktér. Skal det hænge på væggen hos bedsteforældrene i en flot ramme, ja så skal det typisk have et gladere og mere familiært udtryk.

 

Som portrætfotograf kan jeg skabe det perfekte portrætfoto der viser hvem det er der er bag "huden" , men tag også lige et kig på de gode råd længere nede på siden.

 

Priser på portrætfoto

 

Eksempler på portrætfotos

  • Portrætbillede med lidt hård kontrast
  • Man behøver ikke altid kigge direkte ind i kameraet på et portrætfoto.
  • Portrætfoto
  • Portræt fotos i sort/hvid er altid et hit
  • Portrætfoto
  • En lille dybdeskarphed på et portrætfoto sætter fokus på øjnene og bliver <br>meget intenst.
  • Sol og sommer fungerer altid på portrætbilleder
  • Portrætfoto
  • Portrætfoto
  • Portræt foto
  • Portræt foto
  • Portræt foto
  • Portrætfoto
  • Portræt foto
  • At bruge naturen kan give nogle farverige portræt fotos som skiller sig ud fra <br>mængden.
  • Portrætfotos taget udendørs giver næsten altid lige lidt ekstra.

 

Pris på portrætfoto

 

  • Der afsættes op til 45 minutter
  • Mulighed for tøjskifte
  • Du bestemmer selv hvor mange billeder du vil have
  • Professionel redigering
  • Redigerede billeder leveres digitalt
  • Pris pr. ekstra redigeret billede: kr. 349,- / stk. inkl. moms
  • Ved køb af 10 billeder eller mere gives der 10% rabat

 

Pris inkl. 1 redigeret billede : Kr. 550,- inkl. moms.

Pris inkl. 3 redigerede billeder: Kr. 1.250,- inkl. moms.

 

Prisen gælder for 1 person.

 

 

Fotograferingen i studie:

Jeg benytter studie i Hvidovre, 100m fra Rødovre st.

 

Fotograferingen på lokation eller hjemme hos dig:

Ved portrætfotografering uden for studie kan der påløbe udgifter til transport - dette oplyses ved bestilling såfremt det er aktuelt.

 

Bookinggebyr:

Ved bestilling betales et bookinggebyr på kr. 500,-

Jeg henviser i øvrigt til mine handelsbetingelser.

 

 

Gode råd ved portrætfoto

 

Nu kommer gode portrætfotos sjældent af sig selv, de skal hjælpes lidt på vej og derfor kommer der her nogle råd som kan være med til at få det bedste resultat.

 

Personlige råd

Sørg for at være frisk og veludhvilet, få spist og ikke mindst drukket rigelig med vand. Vand har nemlig den fantastiske egenskab, at det gør dine øjne mere klare og spænder huden en smule ud så mange smårynker forsvinder af sig selv.

 

Undgå stress og jag, pak eventuelt tøj, sko og hvad du ellers skal have med dagen i forvejen, eller lav en pakkeliste så du ikke glemmer noget. Er man stresset og uoplagt, vil det skinne igennem på dine portrætbilleder.

 

Husk at tage "ja-hatten" med, møder du op med en positiv indstilling er vi allerede nået langt inden vi overhovedet er kommet i gang.

 

Makeup, hud og hår

Hvis du bruger makeup, så husk, at det er portrætfotos af dig vi skal lave, og ikke billeder af din makeup, så afdæmpede farver og i moderate mængder er at foretrække, så det ikke er makeuppen der er i fokus, men derimod dig.

 

Bruger du kunstige øjevipper, så tag nogle på som ikke er så voldsomme at de skygger for dine øjne - tydelige øjne er alfa-omega for et godt portrætbillede.

 

Omkring hår, så medbring gerne en børste/kam eller hvad du plejer at bruge, så vi ikke ender ud med hår der står ud i alle retninger, og bruger du normalt hårspray, gele eller andre hårprodukter til at få styr på lokkerne, så tag det med også.

Har du langt hår, så er hårnåle, hårelastikker og hårbånd måske en god idé at tage med, så vi kan lave lidt variation i billederne.

 

Det er næsten en naturlov, at den dag man skal fotograferes, så kommer der en stor bums midt i panden eller på hagen, men lad nu være med at gå i panik over det, og lad for guds skyld være med at forsøge at dække den eller på anden måde få den til at forsvinde - det bliver det kun værre af. Det er langt lettere for mig at fjerne det i redigeringen, og resultatet bliver det bedste hvis du ikke først selv har forsøgt at fjerne det.

 

Undgå såvidt muligt at bruge meget fede cremer og olier på huden, studielys får dette til at skinne meget op, og det vil vi helst undgå.

 

Hvis du har behov for at plukke hår, f.eks. øjebryn, så gør det lige et par dage i forvejen så en eventuel rødmen kan nå at aftage.

Er du mand, så sørg for at være nybarberet når du møder op (altså forudsat du ikke har skæg i forvejen), fjernelse af daggamle skægstubbe er ikke en del af den indbefattede redigering.

 

Valg af tøj

Når du vælger tøj ud, så gælder der lidt det samme som med makeup - det er dig der skal laves billeder af - ikke dit tøj.

 

Så med mindre du er en meget farverig person til dagligt eller har planer om at være frontfigur i en nyopsætning af Walther & Carlo, så skal du nok lade hawaiiskjorten blive hjemme.

 

Tag i stedet for noget mere afdæmpet tøj med så tøjet træder i baggrunden og dit ansigt bliver hovedmotivet. Noget ensfarvet og relativt tætsiddende tøj er altid at foretrække, også selv om du er kraftig bygget.

 

Sørg for, at du har strøget tøjet hjemmefra, en skjorte du lige pakker ud af indpakningen er godt nok ren, men har ret mange folder og det er sjældent særlig pænt på billeder. Skulle der lige være en enkelt fold skal du ikke fortvivle over det - den skal jeg nok få dæmpet i redigeringen.

 

Der skal såmænd ikke så meget til når det er portrætbillede, det er bare vigtigt der er rimelig afdæmpet så der bliver noget ro i billederne.

 

Poseringer

Det her emne er nok det de fleste har det sværest med, men bare rolig, som portrætfotograf er det min opgave at guide dig så vi får lavet de bedste billeder.

 

Så længe du bare har "ja-hatten" på og er dig selv, så skal det nok lykkes.

 

Redigering

Selvom jeg er superbruger af Photoshop og ikke er bange for at bruge det, så skal andre jo gerne kunne genkende dig på billederne bagefter.

Derfor, så fjerner jeg som udgangspunkt kun det der ikke var der for 14 dage siden eller det som af sig selv ville være væk om 14 dage, f.eks. den omtalte bums længere oppe, rødlige udslæt, markante blodårer i øjnene og andet i den boldgade.

Har du nogle specifikke krav til noget vedvarende du gerne vil have ændret, fjernet eller dæmpet, så sig det til mig og så tager vi lige en snak om det.


Relaterede sider:


Del gerne siden på